Hvis jeg eksisterede ville jeg gå, mere omhyggeligt
end nogen: Med to fødder først og skiftevis
og dernæst ben, torso, arme. Og øverst et nikkende hoved.
– Ned til floden der om morgnen løber gennem byen, og dér
iagttage alt; fra stilhedens forvandling i solens slørdans
til de skabede hunde der æder affald – Å, men alting
ville forekomme mig lige smukt!
Og jeg ville finde mig en at elske. Én der kunne græde tårer
og bande som en tyrk. Med stor fornøjelse ville jeg
angre, drikke te og bruge ord hvis mening jeg ikke kender.
Å, og alt ville forekomme mig lige smukt!
Revolution, planke, brudeseng –
Å, og alt ville forekomme mig lige smukt.
Flaske, tændstik, spiltov, svale –
Å, og alt ville forekomme mig lige smukt.
Ko, fordi, ryg, ja, blomst, her –
Å, og alt ville forekomme mig lige smukt.
Peber, se, kom, kande, drøm, møtrik, gelænder, lys,
måske, hej, indeni, sådan, siv, finger, skygge –
Å, og alt ville forekomme mig lige smukt.
Pudse, tale, automat, symbol, mig, forskrækket –
Å, og alt ville forekomme mig lige smukt.
Gryde, ven, hyperbel, sten, nok, hende, ramme,
død, langsom, gul, forholdsord, vinger, halv, kind,
pude, petroleum, skyet, øje, otte, rædsel –
Å, og alt ville forekomme mig smukt!
Fra Monsieurs monologer (Samleren) © 2005 af Adda Djørup
 |
 |
 |
 |
 |
 |
Adda Djørup (1972). Er født og opvokset i Danmark. Har i en årrække boet i hhv. Madrid og Firenze. Har skrevet lyrik, prosa og dramatik. Har bl.a. modtaget EUs Litteraturpris og Kunstfondens pris for nyudgivelser samt Kunstfondens 3-årige arbejdslegat.
 |
 |
 |
 |